Som Danmarks vestligste ø ligger Fanø kun 12 minutters sejllads fra Esbjerg, og med sine mere end 15 kilometer strand indbyder øen til ferie og afslapning hele året.
Den vidunderlige natur og den friske luft, som de hyggelige skipperbyer Nordby og Sønderho med deres stråtakte huse og små gader er alle medvirkende årsager til at Fanø i mere end 100 år har været et helt fantastisk populært feriemål for folk i Danmark og fra udlandet.
Fanø- et af Danmarks ældste og mest populære feriemål på den jyske vestkyst.
Fanø er en lille ø på kun 56 km2. Geologisk set er det en meget ung ø – kun få tusinde år gammel. Øen er dannet ved, at vind og havstrømme har aflejret en eller flere sand banker, der i årenes løb er vokset og er blevet dækket af plantevækst. En proces der fortsætter den dag i dag. Der sker bl.a. en stadig tilførsel af sand til øens vestkyst
I dag er Fanø et levende og aktivt samfund med ca. 3.200 indbyggere. De fleste af øens borgere bor i de 2 historiske søfartsbyer Nordby og Sønderho, mens turismen er centreret omkring Fanø Bad, Rindby og Sønderho